Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dannelse, børneperspektiv og barnesyn

I 2021 satte vi et særligt lys på dannelse, børneperspektivet og barnesynet, da det for os, er fundamentet og forudsætningen for reflekteret pædagogisk praksis i alle sammenhænge i Chili.

Udgangspunktet for al pædagogisk praksis i Chili er ud fra vores grundlæggende børnesyn:

Alle børn er unikke lige som de er. Børn udvikles i forskellige tempi, med forskellige interesser og med forskellige kulturelle og sociale baggrunde. I Chili arbejder vi ud fra et anerkendende menneskesyn, hvor både børn og voksne skal opleve, at de bliver taget alvorligt, set og hørt, og har medindflydelse. Personalet er forpligtet til, at se det enkelte barns kompetencer, intentioner og invitationer og koble sig på hvor det giver mening for barnet. Alle børn har hos os mulighed for - og ret til - at deltage i både små og store børnefællesskaber, og de støttes i at danne venskaber, da det er i fællesskabet med andre, at de kan udvikle sig til livsduelige og livsglade mennesker.”

 

For at børneperspektivet kan bliver en integreret del af pædagogisk praksis, så børnene oplever indflydelse, demokrati og dannelse i deres dagligdag, arbejder stuerne, helt ned på gruppe og individniveau, hvilket betyder at arbejdet med de overordnede læreplanstemaer bliver individuelt ud fra børnenes optagethed. Medarbejderne lader sig inspirere af børnene, kobler sig på, undersøger med børnene, og er bevidste om hvornår de skal gå foran, og være inspirerende med ny viden til børnene.  Herunder eksempler på tanker bag pædagogisk praksis i Chili:

  • ”Vi tager afsæt i børnenes nysgerrighed og undersøger med børnene”.

  • ”Vi vil følge børnenes spor og initiativer.  Vi lader os inspirere af børnenes spørgsmål og nysgerrighed som vi vil undersøge med dem. Vi vil give børnene mulighed for at udforske og eksperimentere på egen hånd og vejlede dem i det omfang der er behov for”.
     

  • ”Vi vil følge børnenes spor, og være opmærksomme på, hvad det er der optager børnene og være undersøgende sammen med dem”.
     

  • ”Vi har erfaret, at de mindre børnegrupper i høj grad øger fællesskabet, og invitere til nye relationer. Ved at arbejde i mindre grupper, er det blevet lettere at både se og imødekomme det enkelte barn, samt støtte op om både eksisterende og nye relationer”.
     

  • ”Ved at arbejde i mindre grupper, har alle børn mulighed for at byde ind med eget input, lære fra sig eller modtage hjælp fra kammerater”.

I Chili vælger vi i fællesskab nogle læreplanstemaer, som vil være i fokus i en bestemt periode. De enkelte stuer laver derefter en plan for en længerevarende periode. Læreplantemaerne som er i fokus, kan aldrig stå alene, da der i alle kontekster vil være et overlap med andre temaer. Da vi arbejder så bevidst med barneperspektivet, som vi gør, bliver planerne meget individuelle. Medarbejderne er i planlægningen bevidste om, hvad børnene har været optaget af i den seneste tid, for derved at vække genkendelse og sammenhæng fremadrettet. Vi oplever også, at nogle børn ikke er ”færdige” med det de er optaget af omkring et læreplanstema, og her vælger man så at fortsætte. Dette da vi mener, at børn lærer, trives og udvikles bedst i læringsmiljøer og læringsaktiviteter som optager dem og som de har indflydelse på. Herunder eksempler fra pædagogernes individuelle evalueringer af læreplanstemaer, som beskriver fleksibiliteten i pædagogisk praksis med barneperspektivet i centrum:  

  • ”Vi forlængede nogle af temaerne, da særligt det om kroppens indre og ydre, var interessant for børnene. Vi forlængede projektet for at komme omkring det hele og fik skabt en helhed ved at komme omkring krop og sansning og ved at inddrage bevægelse på mange forskellige måder og med afsæt i de primære sanser”.
     

  • ”Vi inddelte børnene i grupper og erfarede at børnene at børnene ikke var specielt interesseret i de sange vi havde valgt, men derimod i gravko sangen og alle de andre sange fra mini ramasjang. Derfor ændrede vi planer og arbejdede efter det der optog børnene og brugte blandt bevægelses sangene, Gravkosang, hoved skulder knæ og tå, jeg gik mig over sø og land, alle de små mus”.
     

  • ”Vores fokus er børns leg og legende læring, dette betyder at børnene er medskaber i processen. Det gør at de voksne må være omstillingsparate i forhold til den læring de vil opnå med de pædagogiske aktiviteter. Vi vil fremover se på, hvordan vi voksne i fælleskab kan reflektere og evaluere over de forløb vi laver, og den dagsorden vi stiller for dagen. Hvilken effekt og betydning den har for børnene tilgang til legen, de sociale relationer, fælleskabet og læring. Hvordan opstiller vi legende aktiviteter der indbyder til at udforske og fordybe sig mere, i emner vi er optaget af og hvordan bygger vi nye viden oven på det gamle”.
     

  • Vi har haft faste ture ud af huset, med besøg ved Teglgårdssøen. Vi valgte, at kommer der mange gange. Det gav børnene en forståelse og indblik i fuglelivet omkring søen. Hvilke fugle holdte til der. Vi søgte, sammen med børnene, meget på nettet om de forskellige fugle. Vi fik et indblik i de forskellige fugle, deres måder og leve på og hvor de var. Altså om de var en social race eller de mere lukket. 
    Børnene har været aktive medspillere og vi har fulgt deres spor og interesse.

  • ”Vi har, via udarbejdelse af bl.a. ugeplaner, sørget for at holde os orienteret om børnenes interesser. Dette har gjort at vi er kommet vidt omkring, både med ”fri for mobberi”, hvor fokus særligt har ligget på, at være den gode kammerart og hjælpsom. Her har børnene kommet med input og inspiration til eksempelvis at løse konflikter, være gode kammerarter og relevante måder at sige fra på.

Derudover har vi arbejdet kreativt med både eventyr og naturen, hvor der særligt er lagt vægt på børnenes interesser og, hvordan disse kan videreudvikles”.

Disse refleksioner over pædagogisk praksis, set ud fra børnenes og barnets perspektiv, gør at vi ser projekter som processuelle og at den enkelte medarbejder må tilpasse planer og aktiviteter, så de giver bedst mening og udvikling for børnene, med den erkendelse, oplever vi initiativrige, fordybende og glade børn som føler, at deres stemme er vigtig og dermed oplever de sig værdifulde.